Ønsket om Frihed Vokser Når Man er Låst til Sengen

Har du nogensinde været så syg, at du ikke rigtigt kunne komme ud af sengen? Jeg tror vi alle er blevet ramt så hårdt på et eller andet tidspunkt i vores liv, og det er bare rigtigt frustrerende. Det er en kamp at komme op, og det føles som om al energien drænes fra ens krop når man står op. Så man er nærmest bundet til sengen: de næste mange dage vil blive brugt i den, uanset om du har lyst eller ej. For hvad er alternativet? Du har ikke kræfter til andet, og må derfor affinde dig med, at dit liv kommer til at udspille sig fra madrassen, ind til du får det bedre.

Hvis du havde spurgt mig omkring sådan et scenarie, før jeg selv oplevede det sidste år, så ville jeg ikke tænke at det var så slemt. Når nu man bor i Danmark, og vi har så gode rettigheder som vi har, så ville det jo ikke rigtigt gå ud over min indkomst eller min jobsituation. Jeg er specielt heldig med mit arbejde: selv hvis jeg er syg i 2 uger, vil jeg ikke blive fyret, og det vil ikke være til alt for stor gene for mine kolleger. Så jeg tænkte umiddelbart på sådan et sygdomsforløb som en slags ferie. Hvem kunne ikke tænke sig at bruge en uge eller to i sengen, mens man indhenter sine yndlings TV serier, og får set alle de nye film? Jeg har både Netflix og Amazon prime på mit TV inde i soveværelset, så jeg har umiddelbart al den underholdning jeg har brug for!

Men det viser sig hurtigt, at det langt fra er en ferie. For det første har man det sjovt nok ikke særligt godt når man er syg. Man har det konstant for koldt eller for varmt, og det er som om hele kroppen gør ondt helt ind i knoglerne. Jeg kunne ikke ligge i den samme position mere end 5 minutter før det blev uudholdeligt. Samtidig gik feberen ind og gjorde det virkeligt svært at koncentrere sig. Jeg måtte opgive at se Game of Thrones fordi jeg ikke kunne holde styr på alle de karakterer der blev ved med at blive introduceret.

Samtidig opdager man, at der er en enorm forskel på at se fjernsyn fordi man har lyst, og så til at se fjernsyn fordi man ikke kan andet. Tabet af ens frihed er konstant i baghovedet, og det er så frustrerende. Aldrig har jeg haft mere lyst til at køre en tur i min Renault Clio, end da jeg blev alvorligt syg og ikke kunne komme ud af huset. Jeg elskede også min Renault før jeg blev syg, men nu har jeg for alvor fået øjnene op for, hvor meget frihed det giver at køre rundt i sin bil.