Når man konstant er omgivet af noget, så er det let at komme til at tage det for givet. Det ser vi ikke tydeligere, end når det kommer til vores familie. Som helt små børn er vi afhængige af vores familie for tryghed og føde, og mens vi vokser op er de der konstant for os. Når vi når en alder, hvor vi er ligemænd, så har man typisk bundet nogle rigtigt stærke bånd til familien. Men det er så også her, hvor man ofte flytter væk fra hjemmet, og måske endda helt væk fra byen. Pludseligt ser man ikke familien så ofte længere. Men på grund af det stærke bånd, så føles det alligevel som om, at man altid har dem tæt på. Man ved, at man altid er velkommen til at ringe, eller svinge forbi hvis man lige er i området. På den måde, føles det ikke som om, at man har mistet dem på nogen som helst måde.
Det har man da typisk heller ikke. Men det er værd at notere, at båndene vi knytter til andre mennesker, har brug for at blive spændt op en gang imellem. Hvor tæt du er på din familie afhænger nemlig i høj grad af, hvor ofte du ser dem, og hvor meget tid du er i stand til at bruge sammen med dem.
Noget der ikke betyder helt så meget er, hvordan denne tid bruges sammen. Så længe man er i det samme rum, og har mulighed for at åbne munden og snakke med hinanden, så opbygges båndet faktisk. Jeg ved ikke noget bedre, end at invitere et familiemedlem jeg ikke har set i et stykke tid, ud på en køretur i min Volvo V60. Nogle af dem snakker jeg rigtigt meget med på sådan en køretur. Specielt mændene ser ud til at have lettere ved at åbne op og snakke om personlige ting, når man sidder i sådan en Volvo og kigger i den samme retning. Det er mindre intenst på den måde. Samtidig er bilen ofte et godt emne at starte samtalen ved: mange har drømt om en V60, og nu har de endelig mulighed for at sidde i den. Hvis jeg stoler tilpas på vedkommende, så får de da også lige lov at køre noget af turen.
Det er først efter jeg har fået denne vane med, at invitere familiemedlemmer ud at køre, at jeg har fundet ud af hvor meget vi egentligt var gledet fra hinanden. Vi kendte stadig hinanden rigtigt godt, men det var som om varmen imellem os var hvad der langsomt sivede ud. Det er lidt svært at forklare, men det er nemt at føle. Prøv at bruge noget mere tid med din familie, og jeg er sikker på du vil kunne mærke forskellen.