Vi er nu et godt stykke inde i året der hedder 2017, og derfor er det på tide at få ryddet ud i sine klæder og på ny genskabe den…
Vær på forkant med forårsmoden i 2017
Vi er nu et godt stykke inde i året der hedder 2017, og derfor er det på tide at få ryddet ud i sine klæder og på ny genskabe den garderobe, som netop passer til dit individuelle udtryk og det forårsvejr, som forhåbentligt snart vil vise sig i det danske land.
Som bekendt skifter tiderne, og dette er også tilfældet inden for modens univers. Dog skal du ikke frygte at hele din garderobe er ubrugelige, der er nemlig mange gengangere i dette forår. De tilbagevendende items har til formål at skabe det klassiske elegante look, og hjælpen til at skabe dette look, er formålet med denne artikel.
Skjorten
Igen i år er skjorten et hit. Den veltilpassede skjorte, som ikke sidder for stramt over brystet, men på samme tid heller ikke må blive for løs, er en kunst at kunne finde, købe og ikke mindst bære med stil. Det handler ikke blot om at købe en elegant skjorte og så naivt tro, at man har regnet hele modeverden ud. Det er nødvendigt at kigge på egen kropsform og mål, og hermed sørge for at størrelse og pasform er helt korrekt til netop din krop. Jeg har ladet mig fortælle, at skjortens pasform fra Tiger of Sweden har en af sæsonernes flotteste syninger og pasform, så den er helt klart værd at tage med på listen af overvejelser.
Chinos er et must
Man kan og må under ingen omstændigheder snige sig uden om chino-buksen. Det er den form for bukser, der i min levetid har gjort mest nytte for mændenes bagdel. Jeg kan love Jer for, at kvinder kigger en ekstra gang, når bagdelen og stængerne er iklædt dette vidunder. Farven er næsten irrelevant, du skal blot huske at kombinere med en overdel, som er enkel i mønster og farve.
T-Shirt passer til alt
Den hvide tee. Jeg vil kalde denne beklædningsgenstand for den mest undervurderede igennem tidernes forløb. At iklæde sig en hvid t-shirt som mand er ganske enkelt sexet, hvis han formår at bære den med selvtillid og brystet fremskudt. Husk dette, det er en nem måde, at skabe et elegant look, og hvis du tilsætter fx en hvid Tommy Hilfiger tee med et par chino-bukser, så er du på rette vej min ven.
De rigtige sko
For at fuldende din garderobe med basisting, så er det vigtigt at have et par sko, som kan samle op på hele dit outfit. I år er ‘Brogue’ skoen et særligt populært valg, da den både kan gå til en festlig aften i byen med drengene, men samtidig også formår at afspejle en elegance i hverdagslooket. Et bud på en lækker sko er Pull&Bear helt sikkert fabrikanten bag. Tjek deres hjemmeside ud, og bestem dig herefter for, hvilken slags sko der passer til din personlighed.
Du har nu fået midlerne til at skabe et elegant forårslook, og husk; der findes mange forskellige varianter af de forskellige beklædningsdele, så sørg for at finde netop det, som passer til din personlighed og stil.