Hjemmet er en oase, og rammen om familien og dens gøremål. Hvis du går og leger med tanken om at få en hjemmebar, men ikke rigtig har fået overbevist din…
Sådan tager du snakken med din kone, når du gerne vil have en bar i hjemmet
Hjemmet er en oase, og rammen om familien og dens gøremål. Hvis du går og leger med tanken om at få en hjemmebar, men ikke rigtig har fået overbevist din kone om at det er både klogt og nødvendigt, så læs med i det følgende.
Det er altid godt at lave sin research, når man skal drøfte alvorlige emner og gerne vil have at ens ord har kraft. Prøv at søge på nettet omkring emner som: ægteskabelig lykke og hjemmebar, eller livsglæde og maskulinitet. Din kone har sandsynligvis en del humor når det kommer til mandens plads i hjemmet, så læs om emnet.
Find nogle flotte møbler. Det vil din kone sandsynligvis lettere acceptere, end nogle loppefund. Check for eksempel netbutikkerne. About a Stool fra Hay er blandt kvindernes favoritter. Der er selvfølgelig rigtig mange muligheder, så giv ikke op, hvis hun ikke er med på ideen med det samme. Nogle kvinder kan bedst lide selv at få de gode ideer. Er det tilfældet hjemme hos jer, så start med at lægge reklamer frem med lækre bar møbler.
Har din kone tanken om at holde dig sund og rask? Så er det fordi hun passer på dig, vær glad for det. Det giver dig også endnu et kort på hånden og alle kneb gælder jo som bekendt i krig og kærlighed.
Foreslå at sætte en juicer i baren. Det vil give et rigtigt bar look og man kan selv vælge, hvor sundt det skal være. Der er jo ikke noget i vejen med at lave grøntsags juice til hverdag og drinks når det er weekend og fest. Find eventuelt nogle opskrifter på spændende og flotte drinks. Det sætter gang i fantasien og kreativiteten.
Inviter hende ud på en god restaurant med en fin bar. Det danner de perfekte rammer for en samtale om hvordan en bar skal indrettes.
Prøv at vise hende nogle af verdens flotteste barer på nettet. Der får man virkelig en fornemmelse af at en bar kan være luksuriøs og stilfuld. Her i Danmark er der desværre ikke samme tradition for at gå på bar, som mange steder i udlandet og det er synd, for hvis kvinder fik en oplevelse af at et besøg på bar skam sagtens kan være både god stil og feminint, ville mange flere mænd få drømmen om hjemmebar ført ud i livet. Mange kvinder forbinder ordet bar, med skurvognssnak og mandehørm. Det du skal sælge ideen på og skabe associationer om er nærmere champagne, cocktails, longdrinks, flotte kjoler og stiletter. Rigtig mange kvinder vil i virkeligheden rigtig gerne have en gentleman, så det er altid en god ide at have god stil, ved forhandlingsbordet.
Er der noget du ved hun rigtig gerne vil have? Så er tiden måske kommet til at være storsindet, når det kommer til hendes ønsker. Hvis hun længe har drømt om en hyggeweekend i sommerhus, bare i to, eller at se en rigtig romantisk komedie, sammen med dig, så gør det. Happy wife – happy life, som man siger. Måske viser det sig at det din kone ønsker sig allermest er…….. en rigtig flot hjemmebar.