Føler du også, at din varmeregning stiger og stiger og prøver du at spare på varmen, men alligevel dumper der en stor varmeregning ned hvert kvartal? Der er nogle helt…

Fire gode råd til at spare på varmeregningen derhjemme
Føler du også, at din varmeregning stiger og stiger og prøver du at spare på varmen, men alligevel dumper der en stor varmeregning ned hvert kvartal? Der er nogle helt klare ting, som du selv kan gå i kast med derhjemme, og få din regning ned.
Sku ned for varmen
Den helt nemme måde at få en mindre varmeregning er, at skue ned for dine radiatorer. De behøves ikke stå for fuld hammer når du ikke er hjemme. Skru bare lidt ned for dem, så rummet ikke bliver helt koldt, så kræver det heller ikke særlig meget varme at få rummet varmet helt op igen. Får du gæster på besøg, vil flere kroppe samtidig være med til at varme rummet op, og du behøves derfor heller ikke at have tændt højt for dine radiatorer. Et andet fif er at slukke helt for varmeanlægget i sommertiden, du bruger nemlig stadig penge ved blot at slukke for ventilen på radiatoren.
Tjek dine vinduer
Måske trænger dine vinduer til at blive udskiftet eller blot at få en kærlig hånd. Vinduer har en stor funktion i at holde kulden ude, men gamle eller beskadige vinduer, kan ikke alle holde på varmen og du kaster i stedet blot penge direkte ud ad vinduerne. To lags vinduer holder bedre på varmen end et lags gør, overvej derfor om det er på tide at udskifte dine vinduer. På længere sigt er der måske penge at tjene. Står du ikke lige og har råd til at udskifte dine vinduer, kan du også prøve at reparerer dem du har nu, ved for eksempel at sætte nye hængsler på, så de lukker bedre.
Giv dit hus den store omgang
Måske trænger dit hus til at blive renoveret helt indefra, og der skal lægges ny isolering, så hele huset holder bedre på varmen. Står du og skal renovere hus, så husk og undersøg de nye regler for efterisolering, så de lever op til den standart vi har i dag. Isoleringens fornemmeste opgave er at holde på varmen, derfor kan efterisolering være en god investering. Kontakt en byggesagkyndig for at få råd med på vejen, eller kast dig selv ud i projektet, hvis du har hænderne skuet rigtigt på.
Få varmen gratis
Der er nogle helt basale ting, som du kan gøre for at få varmen, uden at skrue op for dine radiatorer. Du kan for eksempel tænde nogle levende lys, som ikke blot afgiver varme, men som også giver en hyggelig stemning i hjemmet. Fryser du, kan du tage et tæppe om dig eller en trøje i stedet for at skrue mere op for varmen. Du kan også trække dine persienner ned eller trække dine gardiner for, så undgår du, at varmen ryger igennem vinduerne, men bliver inde. Et sidste fif er, at hvis du gerne vil varme dit hjem op, så brug alle radiatorer i stedet for én. En radiator bruger meget mere energi til at varme flere rum op, end hvis du har en radiator tændt i hvert rum på svag varme.