Du kender det sikkert godt, vennerne skriver og spørger om du er klar på en bif-tur eller en kop kaffe på den lokale café, og selvom det altid er fedt at mødes med vennerne over en bruncbuffet, så er biograf, – og caféturene ved at blive en smule gentagende, og det er tid til at prøve noget nyt. Hvis du mangler lidt inspiration til din næste venne-date, så læs med her!
Ud i det blå
Hvis du – ligesom mange andre, bor inde midt i storbyen eller sågar i forstæderne, så kan det være svært at finde tid til at komme ud i naturen. Her snakker jeg ikke bare parken rundt om hjørnet, men om den dejlige danske natur, som faktisk har en del mere at byde på end man lige skulle tro.
En gåtur i skoven kan i sig selv være hyggelig nok, men for mange af os kan det godt virke en smule tamt, og det føles måske lidt som om der mangler noget. Mange gange er det ikke selve oplevelsen vi behøver ændre, men derimod måden den opleves på. Hvis du nogensinde har kørt samme rute både på cykel og i bil vil du nok have bemærket, at det var to vidt forskellige oplevelser, og det samme gælder sådan set en gåtur i skoven, for hvis du pludselig sidder på en mountainbike eller sejler rundt i en vuggende kano, så bliver oplevelsen pludselig en helt anden.
Turen går til…
Hvis vi sammenligner det danske landskab med vores mere flamboyante nordiske naboer, så virker Danmark måske lidt flad, og blegner i virkeligheden nok lidt ved siden af, men den danske natur har bare en hyggelig og laid-back charme der aldrig går af mode og virkelig ikke findes andre steder, og så er der da næsten intet bedre end at opleve den fra en klukkende å.
En sjov aktivitet som langt de fleste kan være med på, er en kanotur. En tur i kano er en super fed og anderledes oplevelse, og man får oplevet naturen på en helt anden måde, dog er det vigtigt at tænkte over hvor man sejler fra, for ikke alle åer løber igennem idylliske landskaber. En af de bedste kanoturs ruter i Danmark er uden tvivl Gudenåen, som med sine 176 kilometer faktisk er Danmarks længste. Tænker du, at dette lige lyder som noget for dig, så vil et godt råd være, at kigge efter kanoudlejning i Silkeborg, da Silkeborg er et af de bedre steder at sejle ud fra i og med, at Gudenåen løber lige forbi, og da der er rig mulighed for at sejle rundt i nogle af de flotte søer der ligger i forlængelse af åen.
Pak gerne lidt frokost og eventuelt et par bajere, og så er det ellers bare med at komme afsted!