Der bliver drukket rigtig meget alkohol i løbet af september, hvor de nye studerende starter på universiteteterne rundt omkring i landet. Nogle af de studerende på andre semestre er selvfølgelig…

3 måder at fejre studiestart uden blackouts
Der bliver drukket rigtig meget alkohol i løbet af september, hvor de nye studerende starter på universiteteterne rundt omkring i landet. Nogle af de studerende på andre semestre er selvfølgelig også med som blandt andet tutorer, hvor de får store mængder gratis alkohol, der kan være svært at sige nej til. Uanset hvilken kategori du hører til, så er der stor risiko for blackouts, hvis du ikke har en god strategi til at undgå dem. For at hjælpe dig med at beholde alle de minder, du skaber i løbet af studiestarten, har vi sammensat den her guide med tre måder, hvorpå du kan fejre studiestarten uden at få et eneste blackout.
Den første metode går ud på ikke at bruge penge. Det er en win-win situation idet du både spare penge, som de færreste studerende har for mange af, samtidig med at du drikker mindre alkohol. På nogle universiteter bliver tutorerne bestukket med alkohol – nogle gange en hel flaske, som bliver delt mellem to personer, doneret af en enkelt gruppe nye studerende. I så fald kan den her metode fejle, men det er sikkert altid muligt at finde nogle, der gladelig hjælper dig af med nogle af donationerne.
En anden måde du kan undgå blackouts er ved at sige nej tak til alt, der indeholder mere end en bestemt mængde alkohol. Portvin, øl eller cider – du bestemmer selv, hvor grænsen går. På den måde skal du desuden tisse ofte, og det gør det blandt andet nemmere at vurdere, hvor meget man har drukket, da man blot skal se på tiden mellem tissepauserne. Du kan for eksempel lave en regel med, at hvis der er gået mindre end en time siden din sidste tissepause, så skal det gå halvanden før den næste – så må du enten holde dig eller lade være med at drikke så meget. Du kan også sige, at du kun må drikke ting uden alkohol mellem hver anden tissepause. Som du nok ved er det vigtigt også at drikke nok vand, når man indtager betydelige mængder alkohol, da det kan være dehydrerende.
Til sidst bør du overveje helt at lade være med at drikke. Nogle af de festlige mennesker i byen er dem, der er der uden at drikke. Du opdager nok hurtigt, at det er dyrt at købe vand og energidrikke på mange diskoteker og barer, men de fleste steder kan du tage en flaske med ind uden problemer. De største fordele ved den her metode er, at du kan huske det hele, ikke får tømmermænd og sparer en masse penge. Du finder desuden hurtigt ud af, hvem der presser mest på, hvilket er et dårligt træk i en ven. Du bør dog i de fleste tilfælde give dem en chance og fortælle dem mens de er ædru, at det ikke er i orden.