Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor de mennesker, vi ser på fjernsynsskærmen er kendte, så er du langt fra den eneste. Der er faktisk sjældent en god grund til, at de kendte er kendte, hvis man ser rent praktisk eller etisk på det. Det er langt de færreste af dem, der har noget produktivt eller for den sags skyld positivt at tilbyde, men det hjælper selvfølgelig ikke ret meget, at vi bare kommer med de her påstande uden at uddybe dem en smule. Det er skam heller ikke, hvad vi har tænkt os, for vi har faktisk fundet hele fire grunde til, at de fleste kendte slet ikke burde være kendte.
Det er først og fremmest værd at bemærke, at der er meget få af de kendte nu til dags, der rent faktisk har gjort noget godt for andre. Nogle gange donerer de en smule penge til godgørende formål, men de bruger langt flere penge på ting, der ikke tjener noget godt formål og i de fleste tilfælde faktisk er med til at øge den menneskelige udledning af drivhusgasser med videre. Ja, nogle gange går pengene endda mere eller mindre direkte til børnearbejde og sweatshops, men det er der sjældent nogen, der tænker over.
Noget andet er, at de fleste kendte enten direkte eller indirekte er med til at promovere en forbrugerorienteret livsstil, hvor det at forbruge jo nærmest ses som meningen med livet. Alt for ofte ser vi kendte med et nyt år, en ny taske og i det hele taget et nyt outfit på trods af, at hver af de gamle kun var blevet brugt en enkelt gang. Hvorfor kan de ikke nøjes med en enkelt kvalitetstaske som Nunoo alimakka, der sagtens kan holde hele livet?
Vi vil også gøre opmærksom på deres opførsel, som jo sjældent gør dem til gode rollemodeller. De ender desuden ofte sådan ud, fordi livet som kendt og de personer, der ofte omgiver sig med, jo lige netop udsætter dem selv for sådan nogle rollemodeller, der virkelig ikke burde være nogens forbillede. Det gælder blandt andet mange skuespillere, hvor Daniel Radcliffe og Charlie Sheen er to af de bedste eksempler, men der er måske endda endnu flere sangere og andre musikere, der ender som stofmisbrugere eller det, der er værre.
Selv når de på mange måder er enormt gode rollemodeller, er det tit på bekostning af dem selv – og så er det altså sjældent det værd. Især ikke, hvis de ender med at gøre skade på dem selv eller ligefrem begå selvmord, som det jo nogle gange er sket. Det burde ikke anses som en god ting at være kendt, når det betyder, at man er i samme selskab som den slags mennesker.